Nybygningsordre til JOBI Værft

Pressemeddelelse 12/10-2017

22448507_1745045532464329_7379611571652386550_n

foto: fiskeri Tidende

Rederiet FN 462 JEANNE ApS, der drives af Svend-Erik Andersen og Peter Husth har indgået kontrakt om en ny konsumtrawler på 24 meter. Jobi Værft A/S i Strandby, ejet af brødrene Jesper og Bjarke Faurholt, har stor succes som full-service værft inden for reparation og service og tilføjer nu endnu en nybygning til i ordrebogen.

  • Det særlige ved denne ordre er, at vi er med i hele projektet. Fra den spæde idé og design til bygning af skrog og efterfølgende udrustning. Det kræver tillid, som rederiet i den grad har vist os. En opgave, som vi håber bliver bemærket af branchen, så nybygningssegmentet kan vokse for os i fremtiden. Vi har kompetencerne og de nødvendige faciliteter til at løse denne type opgave, fortæller Jesper Faurholt.

Konsumtrawleren er udviklet i et tæt samspil mellem rederiet, den rådgivende skibs-ingeniørvirksomhed ShipCon og Jobi Værft ud fra rederiets specifikke behov.

  • Vi har haft et godt samarbejde med rederiet og Shipcon. Når man er med fra A til Z i et projekt, får man en fantastisk erfaring og grundlag for et solidt slutprodukt, som vi er stolte af at være en bærende del af, siger Jesper Faurholt.

Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord glæder sig over ordren, som vil kunne mærkes i det lokale erhvervsliv:

  • Jeg glæder mig på Jobis vegne, men også på vegne af hele vores område. Som nybygningsværft er man det, vi kalder en primær aktør, der har en høj grad af underleverandører, så ordren vil påvirke en stor del af erhvervslivet i Frederikshavn kommune. Derfor er ordren en vigtig nyhed, som jeg er glad for og stolt af, siger han.

Med ordren er der hele to nybygningsværfter i Frederikshavn kommune, hvor Karstensens Skibsværft holder til i Skagen.

  • Engang sagde man, at vi ikke længere kunne have nybygningsværfter i Danmark. Sådan er det ikke i Frederikshavn. Vores værfter kan levere en høj kvalitet og har en knowhow om fiskeriet, som man ikke finder andre steder, fordi de kender fiskerne og deres behov.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Jesper Faurholt, JOBI Værft A/S, telefon 21 44 30 25, jfj@jobigroup.com
Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør Erhvervshus Nord, telefon 23 36 91 81, nics@erhvervsnord.dk

 

Danfish - fiskerimesse i AKKC

Oktober 17

JOBI Værft A/S deltager på den fælles stand for STRANDBY på fiskerimessen DANFISH i Aalborg. Vi står på stand A148.

Messen foregår fra onsdag den 11. oktober til fredag den 13. oktober 2017.
Der er åbent fra kl. 10-17 onsdag og torsdag samt fredag kl. 10-16.

danfish-logo

Adresse:  Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4,  9000 Aalborg

Fremtidens Modulære Fiskefartøj

Maj 2017

Et nyt innovativt fiskefartøj til kystnært fiskeri, der er multifunktionelt og optimeret i forhold til drift, vedligehold og energi. Det er målet i et nyt udviklingsprojekt til 3,8 millioner kroner, som et nordjysk samarbejde står bag.

JOBI VÆRFT A/S er indgået i dette spændende projekt om udvikling af ‘Fremtidens Modulære Fiskefartøj’.

JOBI VÆRFT A/S skal sammen med ShipCon ApS, Frederikshavn og SafeEx ApS, Nørresundby designe og bygge innovative fiskefartøjer i størrelsen 15-30 meter til brug for kystnært fiskeri.

DTU Aqua indgår som vidensinstitution i projektet og skal bidrage med konkret viden om fangstredskaber og fangstbehandling, herunder forbedret forarbejdning og opbevaring om bord.

Projektet er et udviklingsprojekt med støtte fra Vækstforums Regionalfond.    EU-logo_DK_Regional_fv_jpg

Se artikel fra Nordjyske Erhvervstillæg 16. maj 2017

Nybygningsordre

December 2016

Fiskeskipper Ejner Klitlund og sønnen Rasmus Klitlund har bestilt en ny fisketrawler.

Jobi Værft A/S skal lave al udrustning og aptering på trawleren.
Skroget er designet af Vest Værftet A/S i Hvidesande, bygget i polen.
Skroget ankommet til Strandby oktober 2017.

nybygn_fn267

Elektriske installationer udføres af Scanel International A/S
Motorarbejdet udføres af Hans Østergaard A/S

Certificeret af DNV GL

December 2016

Jobi Værft A/S har modtaget certifikat fra DNV GL

Vi har nu bevis på vores certificering til: Nybygning, reparation og vedligeholdelse af skibe

Vi opfylder deres krav i ledelsessystemstandarderne indenfor:
Kvalitet, Miljø & Arbejdsmiljø – ‘Certifikat’
DS/EN ISO 9001:2015
DS/EN ISO 14001:2015
DS/EN ISO 18001:2008

dnv-gl

Årets Ejerlederpris 2016 - Region Nordjylland

JOBI VÆRFT A/S

Er den 3. november 2016 blevet tildelt en pris,
som udgives af Nykredit, PWC, Dansk Erhverv og Finans:

ÅRETS EJERLEDERPRIS 2016 – Region Nordjylland

Prisen blev overrakt til Jesper & Bjarke Faurholt ved et arrangement hos Nykredit i Aalborg

vinderne

Begrundelse for kåringen:

Med en stærk kombination af høj kvalitet og service i alt, hvad der laves og et værdisæt, hvor ‘et ord, er et ord’, har Årets Ejerleder 2016 i Region Nordjylland skabt en imponerende vækst siden overtagelsen af værftet i Strandby. Dét sammen med en realistisk, men ambitiøs strategi for fortsat vækst, gør dem til de helt rette vindere af Årets Ejerleder i Nordjylland.

Ejerne har endvidere været dygtige til at sætte det rigtige hold og de er ved at den fremtidige ledelsesstruktur og ledelseskompetencer på plads.

Endelig udmærker vinderne sig ved deres passion for at videregive det gode håndværk til nye generationer og deres store engagement i lokalsamfundet.

I anledningen af denne kåring, er der lavet en lille film af de nominerede. Se her filmen om Jobi Værft:

https://www.youtube.com/watch?v=D-zp1aWY9u4

Iværksætterprisen 2015

JOBI VÆRFT A/S

Er den 22. januar 2016 blevet tildelt Frederikshavn Erhvervsråds:
IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015

Prisen blev overrakt til Jesper & Bjarke Faurholt ved et kultur- og erhvervsarrangement i det musiske hus i Frederikshavn.

Prisen var en smuk skulptur ‘Sejlet’ lavet af Christian Svendsen.

ivaerksaetter2015

NY AUTORISATION TIL JOBI VÆRFT A/S

JOBI VÆRFT er blevet autoriseret af Søfartsstyrelen  Søfartsstyrelsen
til at udføre:

Eftersyn på hejsemidler og lossegrej – kat. B
Aut.nr.: 2015021631

NYT FRA JOBI GROUP A/S

Pr. 1. april 2015 har Jobi Group A/S overtaget Strandby Værft & Bedding ApS.

SVB

Strandby Værft og Bedding ApS solgt til Jobi Group A/S
Den 1. april 2015 overtages Strandby Værft og Bedding ApS af JOBI GROUP A/S. Bag dette firma står brødrene Jesper og Bjarke Faurholt, som også driver bådeværft i Aalbæk og har produktionsfaciliteter i Dronninglund.

Lene og Poul Erik Nielsen takker af og vil benytte lejligheden til at takke medarbejdere, kunder, leverandører og ønske de nye ejere alt godt i fremtiden.

Alt det gamle kører videre med værft i Strandby
Værftet fortsætter med ophalinger, reparationer af alle typer fartøjer, skibstømrerarbejde, aluminiums- og stålarbejde, maskiner og hydraulik. Alle medarbejdere beholder deres arbejdsplads og telefonnummeret 98 48 10 24 kan stadig benyttes.

- og masser af nye muligheder kommer til
Meningen med overtagelsen er at samle 3 enheder i én, og derfor vil der i løbet af 2015 ske en til- og ombygning af værftet i Strandby, således at alle Jobi’s aktiviteter bliver samlet ét sted.

De samme mennesker, den samme service
Medarbejderne i begge firmaer fortsætter, så man kan bibeholde de mange års erfaring, den gode service og den direkte kontakt til kunderne, som også er kendetegnende for JOBI GROUPS måde at drive forretning på. Både Jesper og Bjarke Faurholt er i arbejdstøjet hver dag og alle er velkomne – uanset opgavens størrelse.

 

Praktiske information

Strandby Værft og Bedding ApS, CVR nr. 18820188 blev grundlagt i 1931 og siden 1995 ejet af Poul Erik Nielsen. JOBI GROUP A/S, CVR nr. 29220611 etableret 2005, er ligeligt ejet af brødrene Jesper og Bjarke Faurholt.

1. april 2015 overtager JOBI GROUP A/S bygninger og bedding, hele driftsaktiviteten, dvs. kunder, igangværende arbejder, ordrebeholdning, værktøj, udstyr mv. fra Strandby Værft og Bedding ApS. Aktiviteterne føres videre i Strandby under navnet ”JOBI VÆRFT A/S” hvilket er et binavn til JOBI GROUP A/S. I forbindelse med overdragelsen skifter Jobi Group A/S bankforbindelse til Nordjyske Bank.

Kontaktpersoner:
• Jesper Faurholt, Adm. Direktør, telefon 21 44 30 25, jfj@jobigroup.com
• Bjarke Faurholt, Driftsdirektør, telefon 51 22 91 42, bfj@jobigroup.com

Ny hovedadresse pr. 1. april 2015 for Jobi Group A/S:
JOBI VÆRFT A/S
Værftskaj 2
DK-9970 Strandby

• Cvr.nr. 29 22 06 11
• Telefonnummer: 96 44 44 96
• Mail:  info@jobigroup.com
• Hjemmeside:  www.jobigroup.com

Elektroniske faktura kan fremover sendes på følgende mail: faktura@jobigroup.com